Nedenstående liste omfatter ikke-udførende institutter, skoler, institutioner, m.fl., der har viden om at projektere køleinstallationer efter KKO´s krav og specifikationer, når køleinstallatører efterspørger det.
Hensigten med listen er, at installatører til nye køleinstallationer hér kan finde frem til de personer ved institutter, skoler, institutioner, m.fl., der har kendskab til KKO´s muligheder for at projektere energirigtige køleinstallationer. Ved at anvende KKO´s krav og specifikationer som grundlag, kan man sikre at der er blevet opstillet rimelige driftsøkonomiske, energi- og miljømæssige krav. Krav, som enhver ejer i dag bør stille til sine køleinstallationer.
Personerne på listen har i samarbejde med KKO–sekretariatet fået gennemgået KKO’s kravsspecifikationer og kvalitetssikringskoncept og har derved fået skabt det nødvendige kendskab til og viden om KKO-konceptet. Personerne er i besiddelse af KKO´s beregnings- og dimensioneringsværktøjer, og kan dermed projektere, beregne og dimensionere komponenter og anlæg efter KKO´s krav og specifikationer.